Engineering - Gorlose

Product Development Engineer

Udviklingsingeniør – mekanisk design

 

Elos Medtech søger en dygtig udviklingsingeniør med ekspertise inden for mekanik. Vi er en international medtech-virksomhed med højkvalitetsprodukter beliggende i Gørløse tæt på Hillerød.  Du vil sammen med vores dedikerede udviklingsteam udvikle innovative produkter til den globale dentalindustri, hvor vi er en førende partner på markedet. 

Produktudvikling - dit nye team
Du vil som vores nye kollega blive en del af udviklingsafdelingen med i alt 17 medarbejdere, hvoraf 9 medarbejdere arbejder med produktudvikling. Afdelingen er en del af vores dentale forretningsenhed med produktionssites på flere lokationer, herunder Tyskland, Schweiz, Sverige og sitet i Gørløse,

I teamet er vi ansvarlige for alle aktiviteter inden for produktudvikling, f.eks. 3D-design, 2D-tegninger, materialevalg, labelling, teknisk dokumentation, designverifikation, designvalidering og projektledelse. Du vil for denne rolle få et dedikeret ansvar i et af vores projekter, hvor dit ansvarsområde kan spænde bredt og giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor flere discipliner.

Vores team hjælper vores kunder med design, materialevalg, ny emballage/labelling og produktionsprocesser. I udviklingsprocessen af Elos Medtechs produkter sikrer vi desuden, at teknisk dokumentation overholder gældende lovgivning for medicinsk udstyr.

Vi arbejder i tværfaglige teams, og du vil samarbejde med produktionsafdelingen, produktchefer, vores kommercielle afdeling og regulatorisk afdeling. Da projektaktiviteterne i afdelingen er præget af uddelegering, skal du være parat til at tage ansvar. I dit daglige arbejde vil du referere til vores udviklingschef.

Vores arbejdsmiljø er præget af selvstændighed, tillid og passion for vores opgaver.

Dine hovedopgaver

  • Du vil være en del af tværfaglige udviklingsprojekter inden for dentale produkter og kundeprojekter
  • Mekanisk design, fastlæggelse af tolerancer, materialevalg, definition af produktionsprocesser og Design for Manufacturing
  • Verifikationstest og designvalidering
  • Etablering af teknisk dokumentation i overensstemmelse med vores udviklingsproces og international lovgivning (ISO 13485 og FDA osv.)
  • Optimere og implementere ændringer af Elos Medtechs dentalprodukter

Korte rejseperioder kan være påkrævet i forbindelse med kundeprojekter, men det vil være muligt at planlægge.

Dine kvalifikationer

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks Diplomingeniør eller Civilingeniør inden for mekanik
  • Du har flair og passion for udvikling af finmekanik
  • Fortrinsvis har du 3-5 års erfaring i produktudvikling eller produktionsprocesser inden for medicinsk udstyr
  • Du er erfaren inden for 3D/2D CAD-modellering, gerne i PTC Creo
  • Du har erfaring med, eller er villig til at lære at udarbejde udviklingsdokumentation af medicinsk udstyr i overensstemmelse med ISO 13485 og FDA (21 CFR Part 820).
  • Du er motiveret af at opnå resultater, arbejde selvstændigt og dygtig til at håndtere flere projekter samtidigt
  • Du besidder en høj grad af færdighed i engelsk, både skriftligt og mundtlig

Som person er du en motiveret holdspiller, åben og proaktiv med en positiv tilgang til dit arbejde.

Kontakt
Ansøg venligst hurtigst muligt. Ansøgninger accepteres på engelsk og dansk. Vi vil gennemgå ansøgninger og afholde samtaler løbende, indtil stillingen er besat.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Søren Rangstrup, Udviklingschef: soren.rangstrup@elosmedtech.com / +45 20 66 64 42.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Department
Engineering
Site
Gorlose
Last applicaton date
29/02/2024

About Elos Medtech

Elos Medtech is a leading development and production partner to medical device companies worldwide. Through our dedicated centers of excellence, we serve the orthopedic, dental, life science, spine and precision markets. In our facilities in Sweden, Denmark, Switzerland, Germany, China and the US, we specialize in medtech implants, instruments, and components.

We take responsibility for all steps from design to delivery with an uncompromised focus on quality. Constantly aware of the millions of patients we can help worldwide, we are committed to going above and beyond to meet our customers’ needs.

Headquartered in Gothenburg, Sweden and with approximately EUR 250 million in sales and have more than 1500 employees worldwide.